Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

Følg os på  facebook  instagram

Nye store kraner fra HMF med masser af Power to Lift

HMF Group A/S har siden 1945 udviklet og produceret kvalitetskraner med Power to Lift og er i år klar med to nye storkraner; HMF 7020 og HMF 9520 - begge bygget til ekstra krævende løfteopgaver og montagearbejde. Der er ikke kun tænkt på kvalitet, sikkerhed og styrke, der er også lagt vægt på brugervenlighed og effektivitet med nye funktioner som automatisk indkøring af spil, nye støtteben og farveskærm.


Optimal løfteevne og kort indbygningslængde

Som alle HMF-kraner har de nye store kraner optimal løfteevne kombineret med lav egenvægt. Armsystemet og fly-jibs er specialtilpasset hinanden for optimal løfteevne med fly-jib. Er der brug for ekstra kort indbygningslængde, kan de leveres med et optimeret armsystem, som har en ekstra kort indbygningslængde og dermed giver mulighed for ekstra last. Samtidig giver det optimerede armsystem ekstra lang rækkevidde.


Nye brugervenlige og effektive Power-funktioner

Kranerne kan leveres med en række nye Power funktioner. PowerHoist er en ny spilløsning, hvor spil og kran arbejder synkront, så wiren ikke skal demonteres, men kører med ved ud- og sammenfolding. PowerSwing er nye hydraulisk opsvingelige støtteben, hvor alle støttebensfunktioner kan køres samtidig for hurtigere drift og støttebensventilen kan betjenes manuelt. PowerDisplay er en helt ny farveskærm, som giver adgang til hjælpeinformationer og grafiske illustrationer, så arbejdet bliver nemmere og hurtigere.


Præcis styring

Kranerne er udstyret med et nyt 2-gear svingsystem, som giver en endnu mere glidende drift og præcis positionering. HMF’s sikkerhedssystem RCL er også opgraderet med to nye funktioner – PCC og PFC.


PCC (Progressive Crane Control) dæmper både mekaniske og hydrauliske svingninger ved pludselige bevægelser, så kranbevægelserne bliver mere smidige, arbejdet effektiviseres og slid mindskes. PFC (Progressive Flow Control) styrer olieflowet, når driften kræver mere olieflow, end pumpen kan levere. Dermed sikres, at ingen kranfunktioner går i stå, hvilket giver en bedre driftsøkonomi og et højt arbejdstempo.


Sikkerhed i fokus 

HMF er altid med fremme, når det gælder kransikkerhed, og de nye kraner er derfor også udstyret med blandt andet EVS - det originale stabilitetssikringssystem, der under kranarbejde konstant overvåger køretøjets stabilitet og øger kranens arbejdsområde ved at indregne forbedrede stabilitetsforhold, for eksempel fra lasten på laddet. Hvis man ønsker at slå EVS fra, er det nu også muligt med den nye funktion AutoSwitch, som deaktiverer EVS, når støttebensbommene er kørt helt ud og støttebenene er i underlaget.


Med indførelsen af HM 7020 og HMF 9520 udgår HMF 6020 og HMF 8520.


De nye kraner er i øjeblikket på en stor europæisk demo-tour, ligesom de i løbet af året bliver præsenteret på messer og udstillinger rundt om i Europa. Kranerne kan bestilles nu og de første kraner er klar til levering i efteråret 2018. 











Kontakt os

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

VBG GROUP SALES A/S

Industribuen 20

5592 Ejby

Telefon:  64 46 19 19

E-mail: Susanne.klitgaardfischer@vbggroup.com

Cvr. 42754315

VBG, Group Sales A/S
Industribuen 20
5592 Ejby

UDSTILLERE​ DER ER AT FINDE PÅ PLADSEN